FAQs
Ofte stillede spørgsmål

Uanset om du planlægger din første tur til Nürburgring, eller du tidligere har lejet en bil hos os eller en af vores kollegaer, er det helt naturligt at have spørgsmål. Her har vi samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, så du kan forberede dig bedst muligt på en uforglemmelig oplevelse!

Booking & betaling

At booke din bil er nemt! Når du har besluttet, hvilken bil du vil køre i, udfylder du blot bookingformularen og sender den afsted. Husk at udfylde alle nødvendige felter, så vi hurtigt kan tjekke tilgængelighed og vende tilbage med en bekræftelse eller alternative muligheder, hvis din ønskede bil ikke er ledig.

Vil du vide mere om vores biler? Klik på linket nedenfor, eller gå direkte til vores booking-side.

Lejebiler Book nu

Ja, du er velkommen til at kigge forbi og se, om vi har en ledig bil! Vi forsøger altid at imødekomme henvendelser uden forudgående booking, men vi kan ikke garantere, at en specifik bil er tilgængelig uden en reservation.

Det er sjældent, at alle vores biler er udlejet på samme tid, så du er altid velkommen til at besøge os – vi vil gøre vores bedste for at finde en bil, der passer til dine ønsker.

Når vi har bekræftet din booking, modtager du et betalingslink, hvor du skal betale et depositum på 30% af den samlede lejepris for at sikre din reservation. Det resterende beløb kan betales ved ankomst enten med kreditkort (VISA eller MasterCard) eller kontant i EUR eller DKK.

Derudover er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelige midler tilgængelige på dit kort til at dække selvrisikoen, da dette beløb skal betales af dig i tilfælde af en skade eller uheld.

I de fleste tilfælde kræves der ikke et depositum. Dog kan det i visse situationer være nødvendigt for kunder at stille et depositum svarende til den fulde selvrisiko. Dette vurderes ud fra faktorer såsom alder, erfaring på banen, adfærd og attitude, sprogbarrierer, bopæl uden for EU, booking af en højtydende bil eller andre relevante hensyn. Beslutningen træffes alene på baggrund af vores egen vurdering for at sikre både din og andres sikkerhed.

Hvis et depositum kræves, kan det betales med kreditkort. Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed på kortet, da dette beløb også skal kunne dækkes i tilfælde af en ulykke.

For at få den bedst mulige oplevelse på Nürburgring anbefaler vi, at du møder op veludhvilet og ved dit fulde fem. Bemærk, at enhver form for påvirkning – herunder alkohol, stoffer eller stærk medicin – er strengt forbudt.

Medbring følgende:

  • Gyldigt kørekort (påkrævet for alle førere).
  • Pas (påkrævet for alle førere).
  • Din bookingbekræftelse for at sikre et hurtigt og nemt check-in.

Derudover anbefaler vi at iføre sig behageligt tøj og passende fodtøj, der giver præcis kontrol bag rattet. Undgå store eller klodsede sko, som kan begrænse din evne til at håndtere pedalerne effektivt.

Ved at være godt forberedt kan du nyde din tid på banen fuldt ud – uden unødvendige forstyrrelser.

Ja, det er muligt at dele en bil!

Hvis du og en ven eller et familiemedlem ønsker at deles om en bil og for eksempel køre 4 omgange hver, kan i drage fordel af den nedsatte omgangspris for 8 omgange.

Dog vil hver fører have sin egen separate lejekontrakt for at sikre korrekt forsikringsdækning og registrering som eneste fører, mens bilen er på banen.

Dette sikrer, at alle førere er fuldt dækket og overholder vores lejebetingelser, mens i sammen nyder Nürburgring-oplevelsen.

Depositummet på 30% er ikke-refunderbart. Hvis du annullerer din reservation:

  • Mellem 7 og 14 dage før din reservationsdato: Vil der blive opkrævet yderligere 30%, hvilket i alt udgør 60% af den fulde pris.
  • Inden for 7 dage før din reservationsdato: Vil der blive opkrævet yderligere 60%, hvilket i alt udgør 90% af den fulde pris.

Gebyrer for instruktør-omange og reduceret selvrisiko er dog altid fuldt refunderbare.

Kørsel på Nürburgring

For førere mellem 18 og 23 år kræver vi, at den første omgang køres med en instruktør. På visse biler kan instruktion være obligatorisk for de første en eller to omgange.

Selvom en instruktør ikke er påkrævet for alle førere eller biler, anbefaler vi det på det kraftigste, især hvis det er din første gang på Nürburgring. Nordschleife er en ekstremt udfordrende bane med blinde sving, uforudsigeligt vejr, varierende asfaltforhold og hurtig trafik. En instruktør kan hjælpe dig med at navigere i disse udfordringer, så du føler dig mere tryg og får en sikrere samt mere underholdende oplevelse.

Selv erfarne kørere finder ofte stor værdi i at have en instruktør med ombord. Med deres indgående kendskab til banens layout og nøglepunkter kan de hjælpe dig med at forbedre dine færdigheder og lære Nürburgring meget hurtigere. Uanset om dit mål er at opbygge selvtillid eller optimere de sidste småting, er booking af en instruktør en af de bedste investeringer du kan gøre for din Nürburgring-oplevelse.

At køre på Nürburgring indebærer et sæt vigtige regler, der er designet til at sikre både din og andres sikkerhed samt en god oplevelse for alle. Her er nogle af de vigtigste retningslinjer, du skal huske:

  • Gule flag / Blinkende gule lys: Disse signalerer fare forude. Overhaling er forbudt, og du skal reducere farten til maks. 50 km/t, mens du passerer fareområdet.
  • Hold øje med trafikken: Tjek altid dine spejle, især inden sving. Hurtigere biler kan indhente dig hurtigere end du tror, så vær opmærksom på dine omgivelser.
  • Overhaling: Overhaling er kun tilladt venstre om – præcis som i trafikken. Det er strengt forbudt at overhale højre om og kan medføre udelukkelse fra banen.
  • Stop ikke på banen: Det er ikke tilladt at standse på banen, medmindre du har været i et uheld eller oplever tekniske problemer.
  • Ulykker: Hvis du er involveret i en ulykke, kør bilen ind til siden, hvis det er muligt, og forlad derefter straks bilen og gå bag barriererne.
  • Nødsituationer: Hvis din bil lækker olie, kølervæske eller brændstof, træk ind til siden, stil dig bag barrierern og ring til Nürburgrings nødnummer: (+49) 0800 0302 112. Advar andre kørere, mens du forbliver bag barrieren.
  • Kør ikke over evne: Tilpas din hastighed efter dine færdigheder. Det er bedre at køre langsommere og sikkert, især i sving, du ikke er bekendt med.

Vi giver dig en grundig sikkerhedsbriefing, før du forlader vores garage, så du er fuldt bekendt med reglerne og kan få den bedst mulige oplevelse på banen.

Du kan finde flere detaljer om Nürburgrings officielle regler på deres hjemmeside.

Besøg Nürburgring.com

Absolut! Du behøver ikke tidligere baneerfaring for at nyde en køretur på Nürburgring. Vores flåde inkluderer biler, der er ideelle til begyndere, og vi giver altid en grundig briefing, så du føler dig tryg og godt forberedt, inden du kører ud på banen.

Alt, hvad du behøver, er et gyldigt kørekort og grundlæggende færdigheder i at håndtere rat og pedaler. Hvis du er en helt ny fører uden nogen køreerfaring, anbefaler vi, at du overvejer en omgang med en Ring Taxi, som er en spændende og mere sikker måde at opleve Nürburgring på.

Hvis du er blevet udelukket fra at køre af Nürburgrings track marshals, er det vigtigt at forstå, at deres beslutning er endelig og baseret på sikkerhedshensyn eller overtrædelser af Nürburgrings regler. Desværre betyder det, at du ikke får lov til at fortsætte med at køre – heller ikke i en anden bil. Eventuelle resterende bookede omgange bortfalder uden mulighed for refusion.

Vi opfordrer kraftigt alle førere til at følge banens regler og de retningslinjer, der gives under briefingen, for at undgå sådanne situationer og sikre en tryg og god oplevelse for alle.

Banen kan blive lukket midlertidigt på grund af uheld, vejrforhold eller andre uforudsete omstændigheder, hvilket er uden for vores kontrol. Hvis det sker, og du ikke kan gennemføre dine bookede omgange, skal du ikke være nervøs – du mister dem ikke.

Her er dine muligheder:

  • Ombooking: Du kan køre dine resterende omgange næste dag (afhængigt af tilgængelighed) eller vælge en senere dato inden for 2 år.

Hvis banen er helt lukket hele dagen (fx på grund af sne eller tæt tåge), og du endnu ikke har startet din kørsel, refunderer vi 100% af din betaling. Dette sikrer, at du kan planlægge en ny Nürburgring-oplevelse, uden at din booking går tabt.

Ja, du kan sagtens tage passagerer med i vores udlejningsbiler! Afhængigt af bilen er der plads til 2 til 4 personer (se beskrivelserne på vores hjemmeside). Vi stiller også hjelme til rådighed for passagerer, således vi sikrer os at sikkerheden er på plads for alle i bilen.

Bemærk, at passagerer skal være mindst 12 år gamle eller 150 cm høje, som det er påkrævet jf. de tyske færdselsregler. At tage en ven eller et familiemedlem med er en fantastisk måde at dele Nürburgring-oplevelsen på!

Vær dog opmærksom på, at vores udlejningsbiler ikke må bruges til taxature eller kommercielle passagerkørsler.

Ja, Nürburgring forbliver åben i regnvejr. Banen lukkes kun i tilfælde af ekstreme vejrforhold som tæt tåge, sne eller is, der gør kørsel uforsvarlig.

Regn er en hyppig gæst på Nürburgring, da banen ligger i Eifel-bjergene, hvor du kan være heldig at opleve alle fire årstider på én dag. Selvom våde forhold kan virke udfordrende, kan de faktisk være meget lærerige.

Når det regner, er der ofte færre biler på banen, og motorcykler er ikke tilladt, hvilket giver dig en unik mulighed for at forbedre dine færdigheder og lære banen i et mere kontrolleret tempo. Nürburgring er en oplevelse – uanset om solen skinner, eller regnen falder!

Forsikring & uheld

Ja, alle vores biler er forsikrede, og der er en selvrisiko i tilfælde af en ulykke. Du er ansvarlig for at dække skader på bilen op til selvrisikobeløbet, men denne kan reduceres mod ekstra betaling inden lejen påbegyndes.

Det er dog vigtigt at bemærke, at skader på selve Nürburgring-banen samt bjærgningsomkostninger ikke er dækket af forsikringen og derfor er kundens fulde ansvar. Af denne grund anbefaler vi kraftigt, at du kun lejer en bil, der passer til dit budget og dine færdigheder bag et rat.

For at læse mere om hvordan du er dækket af vores forsikring, henviser vi til vores ‘Vilkår og betingelser‘.

De høje selvrisikoer skyldes Nürburgrings særlige og højrisikofyldte natur. At forsikre en udlejningsbil til brug på en så krævende racerbane medfører betydelige omkostninger, og en lavere selvrisiko ville resultere i en væsentligt højere lejepris.

For at give mere fleksibilitet tilbyder vi muligheden for at reducere selvrisikoen mod et ekstra gebyr. Derudover anbefaler vi kraftigt at booke en instruktør, der kan hjælpe dig med at forbedre din baneviden og kørefærdigheder. Dette øger ikke kun sikkerheden, men kan også minimere risikoen for dyre ulykker.

At køre galt i en udlejningsbil på Nürburgring er gudskelov en sjælden begivenhed, men en alvorlig situation, der kræver, at du handler roligt og ansvarligt. Her er, hvordan du bedst håndterer situationen:

Hvad skal du gøre med det samme?

  1. Træk ind til siden: Hvis muligt, parkér bilen sikkert i vejkanten. Inden du stiger ud, tjek spejlene for at sikre, at der ikke kommer trafik bagfra.
  2. Forlad bilen sikkert: Når det er sikkert, stig ud af bilen og hop straks om på den anden side af autoværnet.
  3. Ring efter hjælp: Kontakt Nürburgring track marshals på +49 0800 0302 112. De vil sende assistance, såsom en bjærgningsvogn, og vurdere situationen. Følg deres instruktioner nøje.
  4. Hvis en anden bil er involveret: Politiet vil typisk blive tilkaldt for at vurdere skyldsspørgsmålet. Begge parter kan blive holdt delvist ansvarlige, afhængigt af omstændighederne (fx en farlig overhaling eller manglende opmærksomhed i spejlene).¨

Dit ansvar i tilfælde af et uheld

  • Skader på bilen: Du er økonomisk ansvarlig for skader på udlejningsbilen op til det maksimale selvrisikobeløb, som er angivet i din lejekontrakt. Selvrisikoen gælder uanset skyld, da det er en standardbetingelse for baneforsikring.
  • Skader på banen: Hvis autoværn eller barrierer beskadiges, er du ansvarlig for at betale reparationsomkostningerne, samt eventuelle gebyrer for bjærgningskøretøjer og administrative omkostninger fra Nürburgring.
  • Ansvar under offentlig kørsel (Touristenfahrten): Under offentlige køresessioner deles ansvaret typisk afhængigt af skyld. Hvis du ikke er skyld i ulykken, og den anden parts forsikring accepterer ansvaret, kan du muligvis blive refunderet.
  • Ansvar under trackdays: Under trackdays gælder “du betaler for din egen bil”-reglen, hvilket betyder, at du kun er ansvarlig for skader på udlejningsbilen, banen og bjærgningsomkostninger.

Økonomiske overvejelser

  • Maksimal selvrisiko: Selvrisikobeløbet sikrer, at du ikke skal betale mere end dette beløb, selv i tilfælde af alvorlige skader eller totalskade. For eksempel: Hvis selvrisikoen er 10.000€, vil du ikke skulle betale mere, selv hvis reparationerne overstiger dette beløb.
  • Mindre skader: Ved mindre skader, såsom ridser på kofangeren eller et ødelagt sidespejl, betaler du kun for reparation af de beskadigede dele.
  • Udgifter, der ikke dækkes: Forsikringen dækker ikke bjærgningskøretøjer, reparation af autoværn eller administrative gebyrer fra Nürburgring.

Sådan minimerer du risikoen

  • Kør ikke over evne: Nürburgring er en krævende bane, og det er vigtigt at holde sig inden for sit komfortniveau for at undgå uheld.
  • Book en instruktør: En erfaren instruktør kan forbedre din baneforståelse, opbygge selvtillid og markant reducere risikoen for et uheld.
  • Overhold reglerne: Hold øje med hurtigere biler, følg banens sikkerhedsregler, og undgå risikable manøvrer – dette er nøglen til en sikker oplevelse.

Ved at køre ansvarligt, respektere banen og følge vores anvisningerne i vores briefing kan du minimere risikoen for ulykker og sikre, at din Nürburgring-oplevelse bliver både sikker og uforglemmelig.

Hvis bilen bryder sammen under din lejeperiode, vil vi undersøge årsagen for at afgøre, hvem der er ansvarlig. Vores avancerede data-logningssystemer og kameraer giver os mulighed for at analysere, hvad der er sket.

  • Hvis du IKKE er ansvarlig:
    Hvis nedbruddet skyldes en mekanisk fejl eller et problem uden for din kontrol, vil du ikke blive opkrævet for reparationer eller bjærgning.
  • Hvis du ER ansvarlig:
    Hvis nedbruddet skyldes førerfejl – f.eks. at skifte til et forkert gear og overbelaste motoren, køre af banen og beskadige hjul eller undervogn, eller lignende handlinger – vil du være forpligtet til at dække reparationsomkostningerne. Disse udgifter er dog begrænset til det maksimale selvrisikobeløb, som fremgår af din lejekontrakt.

Vi stræber efter at løse eventuelle problemer hurtigt, så du kan komme tilbage på banen og nyde din Nürburgring-oplevelse. Kør altid inden for dine evner for at reducere risikoen for nedbrud og de omkostninger, der kan følge med.

Hvis der opstår skader på Nürburgring-banen, såsom autoværn, skilte eller anden infrastruktur, er det føreren, der er ansvarlig for at dække disse omkostninger. Dette inkluderer både reparationsudgifter for skader forårsaget af din ulykke samt ekstra gebyrer såsom bjærgningsomkostninger og administrative tillæg, der pålægges af Nürburgrings administration.

Skader på banen er ikke dækket af den forsikring, der følger med din lejebil, så det er vigtigt at køre ansvarligt og ikke over evne for at undgå uforudsete udgifter.

Under vores briefing gennemgår vi de vigtigste regler for at minimere risici, så du kan nyde din Nürburgring-oplevelse sikkert og trygt.

Har du andre spørgsmål?

Hvis du ikke fandt det svar, du ledte efter, er du altid velkommen til at kontakte os direkte. Udfyld blot formularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt for at hjælpe med dine spørgsmål eller bekymringer.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.